Handelsbetingelser
Ansvar
Hos Bisque arbejder vi med keramik, som er et naturmateriale. Under glasering og brænding kan der i sjældne tilfælde opstå fejl, som ikke kan forudses.
Vi gennemgår altid keramikken grundigt efter brænding for at fange eventuelle fejl.
Hvis der mod forventning opstår skader i forbindelse med brænding, tilbyder vi en voucher, så du kan komme ned og male det samme stykke keramik igen. Voucheren er gyldig i 6 måneder.
Oplever du fejl eller mangler, er du altid velkommen til at kontakte os på e-mail, hvorefter vi vurderer sagen.
Afhentning af keramik
Når du har malet keramik hos Bisque, sørger vi for glasering og brænding i vores ovn.
Keramikken er som udgangspunkt klar til afhentning efter 8 til 10 dage. I travle perioder kan der forekomme længere ventetid.
Keramik, der ikke afhentes inden for 3 måneder, kan blive bortskaffet uden yderligere varsel eller blive udstillet i butikken.
Gavekort
Gavekort købt hos Bisque er gyldige i 1 år fra købsdatoen i henhold til gældende lovgivning.
Gavekort kan anvendes i caféen og kan ikke ombyttes til kontanter.
Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til den danske købelov.
Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede ved produktets fremstilling. Der ydes ikke brudgaranti.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. Som udgangspunkt anses op til 1 måned som rimelig tid.
Reklamationsretten bortfalder ved forkert brug, uheld eller anden uhensigtsmæssig håndtering af produktet.